Optagelsesprøve

Optagelsesprøve til Den Kgl. Ballet

Går du i 1.-5 kl, er glad for at danse og har en sund og funktionsdygtig krop, er du meget velkommen til optagelsesprøven på Den Kongelige Ballet Talentlinje på Esbjerg Kulturskole. 
 
Optagelsesprøven er for både drenge og piger og det er ikke en forudsætning, at du tidligere har danset ballet, men elever og forældre skal være indstillet på at der stilles store krav til eleven og at dette kræver hårdt og fokuseret arbejde for både elev og forældre. 
  
Optagelsesprøve:
Efter at have eksisteret i  1. år blev vi af Det Kongelige Teaters Balletskole  udnævnt til  Balletskolen med det største talentpotentiale i hele landet.
Har du mod på at blive en del af dette, så foregår optagelsesprøven :
Søndag d.22. april 2018 kl. 10 – ca. 13 på Esbjerg Kulturskole, Indgang D, Islandsgade 50, Esbjerg.
Beklædning: Almindelig  gymnastikdragt og leggins uden fødder eller t-shirt, shorts og bare fødder.
Bedømmelsesjury er: Thomas Lund ( forstander Den Kongelige Balletskole, DKB), Liselotte Sand (DKB Talentkonsulent) og DKB s fysioterapeut.

Ved tilmelding til optagelsesprøven skal denne blanket benyttes.  Deadline for ansøgning er den 17.4.2018 kl. 12.00.

(Har du ikke fået indsendt blanketten, er du velkommen til at komme og prøve alligevel.)


Prøvens form og indhold:
Ved optagelsesprøven vurderes elevens fysik (styrke, smidighed  og proportioner), musikalske  sans og udstråling. 
Dette ses ved bevægelse til forskellige typer musik, samt undersøgelse af Den Kongelige balletskoles fysioterapeut.
Prøven varer ca. 30 min og ansøgere og forældre får besked umiddelbart efter prøven. 

For de elever, der optages på DKB, vil der være informationsmøde umiddelbart efter prøverne.