Katrines kor

Katrines kor

Onsdag i Ribe på Seminariehuset

Går du i 4. – 7. klasse og er du vild med at synge? Så læs med her.

KATRINES KOR i Ribe er et hold for dem som kunne tænke sig at synge og gennem sang have det sjovt med andre på sin egen alder. På dette hold skal vi arbejde med sangerkroppen, vi skal lege sanglege og selvfølgelig skal vi synge en masse gode sange. Eleverne vil både udvikle sig som kor- og solosangere. Sværhedsgraden lægges alt efter korets ønsker og behov.

Katrine Kjeldskov Jensen er 26 år gammel. Er bosat i Esbjerg og er uddannet rytmisk sanger ved Syddansk Musikkonservatorium i juni 2021. Sideløbende med Katrines studie har hun taget diverse sangkurser og undervist i solosang både privat, 2 år på Kulturskolen i Esbjerg, ved Lunderskov Efterskole og på Toftlund Højskole.